Sne i Afrika?

Ja, det lyder mærkeligt. Sidste lørdag, på et snedækket campus, holdte de afrikanske elever AND (African National Day) - det samme koncept END. De havde lavet en virkelig lækker middag med traditionel afrikansk mad, og derefter optrådte de med et kæmpe Cultural Show, som vi også gjorde i END.

Her er nogle billeder fra inden middagen, hvor vi alle havde iklædt os vores bedste afrikanske outfit:

Shuting (Kina) og jeg

Juulia (Finland) og jeg

Ulrikke (Danmark), Jianing (Kina) og Marte (Norge)

Santa Fe

I går var der en bus til Santa Fe, som jeg havde tilmeldt mig. Vi tog afsted kl. 9:30 og vendte tilbage til skolen kl. 18. Vi tog til et farmer's market, hvor de lokale gårdejere havde boder, og solgte deres afgrøder. Jeg købte et lækkert tørklæde og nogle tørrede æbler (det er altså den bedste snack!)

Der var en mand, der stod og solgte hvidløg og gulerødder, og siden gulerødderne på skolen er så dårlige, besluttede jeg mig for at købe nogle. Sælgeren viste sig at kende en af lærerne på skolen, og da vi fortalte at vi er fra Danmark, blev han helt entusiatisk og sagde at hvis vi kunne få fat i et menukort fra Noma, ville han give os alle de gulerødder vi ville have, og at den nordiske mad har indtaget verden.  Så altså, hvis der er nogen, der har lyst til at give middag på Noma, deler jeg gerne ud af mine gulerødder!

Ellers satte vi os bare ind på en hyggeligt café og lavede lektier.

- Sofie

Dans på UWC-USA

Som de fleste af jer nok ved, gik jeg til gymnastik i Danmark og holdt rigtig meget af det. Det er nok noget af det, jeg savner mest ud over min familie og venner. Heldigvis kan man tage dans som fysisk aktivitet, men det er bare ikke det samme som gymnastik. Jeg er med i Dance Ensemble, hvor vi danser moderne dans, men det er fokuseret meget mere på koreografi. Det er spændende nok, men ret anderledes, og ikke slet så hårdt som gymnastik. Det er faktisk super interessant at prøve, men jeg ville ønske, at der også var gymnastik, som der var for nogle år siden, hvor min Sport Sience lærer fra Letland, som har været på landsholdet, kørte det som fysisk aktivitet. Ellers er der zumba to gange om ugen, hvilket er super sjovt og skørt. Yoga, som Gita, min Sport Sience lærer træner, foregår om mandag, og som giver den mest fredfyldte følelse. Om søndagen er der Hip Hop Club, som jeg var med til for første gang i går. Det var så fedt, og noget af det mest gymnastik-agtige, jeg her prøvet her. vi er ved at lære en koreografi, og jeg glæder mig allerede helt vildt til næste søndag! Det blev bare lige til et lille kort indlæg om dans herovre, som er anderledes, men det er også godt at prøve noget nyt!

- Sofie

Danmark

Det underligt som man bliver patriotisk på UWC. Jeg har aldrig været særlig nationalistisk eller sat særligt pris på det at være dansk og den kultur, der hører med, men her er det anderledes. Jeg tænker, det er fordi, alle ikke har særlig mange fra deres egen kultur og nationalitet, men det er stadig mærkeligt, at man bliver helt begejstret, når Danmark bliver nævnt. Jeg har aldrig sat så meget pris på rugbrød, som jeg gør nu. Selv Ulrikkes (min countrymate) dåseleverpostej smager fantastisk. I denne weekend har vi haft besøg af Rune, som blev student på Alantic College i Wales i 2012, og som også var med på vores introcamp i sommers. Han er på rejse i USA. Han har blaffet fra Alaska, og har oplevet vildt mange spændende ting.

Nu er vi så langt i første semester, at der er færre dage til jeg lander i Kastrup end jeg har tilbragt her - det er virkelig mærkeligt! Jeg kan godt mærke, at jeg er begyndt at savne Danmark mere og mere. Jeg elsker at være her, men jeg savner også at være hjemme, for skolen er ikke helt som et hjem endnu, selvom det bliver det for de fleste, når de stopper efter to år. Jeg savner rugbrød, frikadeller og luftfugtighed, men mest af alt min familie og venner! Intet er så frustrerende som at skype og ikke kunne give et kram. Men jeg er så glad for at høre fra jer alle en gang i mellem! Hvis der er nogen, der har lyst modtager jeg gerne en hilsen:

Sofie Bak Nielsen
PO Box 296
Montezuma, NM 87731
USA

Det var bare lige en kort update efter en uge med foredrag om amerikansk krigsførelse i Santa Fe, kvartalskarakterer, 8 km løb i bjergene bag skolen (spørg om det var hårdt!), og hvad der ellers foregår af skønne sager på UWC.

Knus og kram
Sofie

END - European National Day

Herover ses finalen af det store END show, der rundede vores Europæiske uge af. Vi har forberedt dette show i mere en måned, brugt oceaner af timer på at øve, og i går var det den store dag.

Der er Cultural Days 2-3 gange om året på skolen, hvor det hver gang er en anden region, der holder Cultural Day. Vi har fem regioner: END (European), AND (African), NAD (North-American), CLAD (Carribian, Latin-American) and MAAD (Middle Eastern, Australian, Asian). Ugen før det store Cultural show lørdag aften står i regionens tegn. Der holdes Walk-in i Cafeteriet, hvor vi i tirsdags gik ind, og først dansede en gruppe vals (jeg dansede med Christian fra Tyskland) link til video, og derefter gik alle de europæiske repræsentanter ind med deres flag i nationaldragter.

Under Cultural Day.ugen, bliver der holdt aktiviteter, så onsdag aften havde vi Story Telling Night, hvor der blev fortalt eventyr, myter, sagaer og andre historier fra Europa. Ulrikke,  min country mate og jeg fortalte myten om Balders død fra den nordiske mytologi, og fredag aften havde vi Global Issues, hvor vi snakkede om Immigration.

Lørdag aften serverede vi en Europæisk Dinner med Operatema for hele skolen, lærer og skolens bestyrelse. Jeg var tjener, og serverede på ægte, elegant europæisk maner. Herunder ses et billede af Emily fra Italien og jeg i vores tjeneroutfits:

Efter middagen, gik Cultural Day-showet i gang. Det er et kæmpe show, hvor man kan optræde med korte skits, der er bundet sammen af en central historie. Mine contrymates og norske co-years og jeg optrådte med en kort skit om vores særlige bogstaver: Æ Ø Å. Skolen livestreamede showet, så det kan ses på http://new.livestream.com/uwc-usa/events/2474306. Min skit er på efter 01:01:13.

Vi har brugt så meget tid på END, at det er helt underligt og tomt, at det er ovre nu, men nu bliver der heldigvis tid til en masse andet. Jeg havde en fantastisk aften med END i går, og det er helt klart en af de oplevelser, der aldrig vil blive glemt.

- Sofie

Southwest Studies - Archeological Adventures

I Danmark er efterårsferien ved at være forbi, og skolen begynder igen. Her i Montezuma har skolen nu været i gang i to uger efter vores efterårsferie, som vi brugte på Southwest Studies-tur. Southwest Studies er en årlig tur for alle førsteårselever, hvor vi tager væk fra campus i en uge og oplever den sydvestamerikanske kultur. Der er mange forskellige valgmuligheder bl. a. en tur til Gran Canyon eller Mexico. Jeg valgte at tage på arkæologitur, hvor vi kørte med bus rundt i New Mexico, Colorado, Utah og Arizona, og så indianske ruiner. Vi havde både guidede vandreture og udforskede også på egen hånd. Selvom den amerikanske regering lukkede ned, og vi ikke kunne besøge nationalparker, fandt vores gode lærere på nye planer. Vi besøgte indianske territorier, og byer. Jeg blev faktisk rigtig overrasket over, hvor udviklet det var, men stadig traditionelt, da de har religøse ceremonier. Dog er der mange, der ikke længere kan tale deres oprindelige indianske sprog.

Vi overnattede forskellige steder i telte og lavede vores egen mad inspireret af den, indianerne spiste. Det betød masser af majs, squash og bønner. Det var det lækreste mad, jeg har spist her indtil videre. Min gruppe bestod af to lærere og tolv andre elever, herunder er nogle billeder fra vores tur:

Her er min gruppe: (fra venstre) Todd (Social Antropology-lærer), Conor (USA), Alejandro (Spanien), (Brian, USA), Aaron (Teaterlærer), Max (USA), Franziska (Luxemborg), Alex (USA), Jimena (Mexico), Michael-Patrick (Libanon), mig, Malick (USA) og Izabella (USA) (Stanley fra England burde også være på billedet)

Her er det telt, som os fire piger sov i. Vi kaldte det: The Nest (reden), og det var så hyggeligt! Vi havde heldigvis varme soveposer, for den første nat frøs det. 

Her er en af de ruiner vi så. 

Et billede fra en anden af ruinerne, Balcony House, hvor vi havde en guidet tur (guidet af en meget speciel guide)

Her er en Kiwa, som er et religiøst rum, men også en daglig stue

Vi overnattede på Goose Neck, hvor der var helt bart og ørkenagtigt. Det var super klart, så vi valgte at sove udenfor. Stjernerne var så smukke.

Sådan var vores udsigt fra Goose Neck

Lige da vi ankom til Goose Neck, mødte vi en kvinde fra Sweiz, som har været elev på UWC Pearson i Canada. Da vi var ved at lave mad, kom en mand hen til os, da han havde set navnet på vores bus, og fortalte os, at han er gammel elev fra UWC Swaziland. Det var så sjovt at møde alumni - det gav på en eller anden måde et indblik i fremtiden. 

Her ses en del af gruppen på en af vores vandreture.

- Sofie

CEC Retreat

Hold da fast, hvor sker der meget!

I denne weekend var alle førsteårseleverne på CEC Retreat, hvor vi tog til Santa Fe og havde en masse sjove workshops om konflikthåndtering og andre eventuelle problemer. Jeg havde en super sjov weekend, og nød at komme lidt af campus. Lørdag aften fik vi hver $10, og så gik vi ud for at spise. Det var så lækkert! Vi holdt ellers til i Warehouse 21, som er en ungdomsklub. Det var super fedt!

Alle workshopsene var super interessante, blandt andet havde vi en om samtaler i gruppe, hvor vi skulle debatere og bevæge os efter, hvem vi var enige med. en anden workshop var små cirkler, hvor vi snakkede om forskellige emner alt efter, hvilken cirkel vi valgte. Min cirkel var super god. Det meget følelsesladet, men det var så rart at vide, at andre har det på samme måde som en selv.

Min country mate Ulrikke, Marte (Norge) og jeg fandt en super lækker café med den bedste chai latte! Søndag morgen stod vi tidligt op og gik derhen for at spise morgenmad. Det var så lækkert!

D. 26. oktober er der END show på skolen. END står for European National Day og vi er igang med forberedelser til det hele store show og middag. Gennem hele ugen før, vil der være diskussioner om livet i Europa, fortællinger og alt europæisk, vi ellers finder på. Det er ved at være ret stressende, da der er super meget at lave og skole oveni, men der er kun END hvert andet år, så det her er min eneste chance for at være med i et Cultural Show. Og jeg tror det bliver vildt fedt!

Travle hilsner
Sofie

Oversvømmelse og pakkepost

Hej alle

Som nogle af jer måske har hørt, havde vi sidste weekend en voldsom oversvømmelse. Vi var lukket inde på skolen fra fredag til søndag, men det var først fredag, at alle veje fra skolen åbnede igen. Skolen var faktisk i nyhederne, og kvinden der udtaler sig, er min historielærer. Her er et link: link til nyheder.
Vi hjalp i cafeteriaet med at lave mad og ellers hyggede vi os bare på skolen.

Da vi ikke kunne forlade skolen, kunne jeg heller ikke hente min pakke på posthuset, men mandag fik vi heldigvis lov til at gå en kæmpe omvej udenom floden til posthuset, så jeg kunne hente min pakke.

Det var så skønt at få post hjemmefra! Jeg fik en skøn hilsen, dansk chokolade (den amerikanske er virkelig dårlig), rugbrødsmelblandinger, så jeg kan komme til at bage noget mere rugbrød (det er nok noget af det, jeg savner mest) og pakken var med danske flag! Jeg tror, damen på posthuset, syntes jeg var skør, da jeg blev ellevild over at få pakken... Men den var flot:

Hvis nogle af jer har lyst til at sende et brev til mig, vil jeg blive super glad. Min adresse er:

Sofie Bak Nielsen
PO Box 296
Montezuma 87731
NM, USA

Knus Sofie

Velkomstceremoni

Sidste søndag før vi startede i skole havde vi velkomstceremoni, hvor alle iklædte deres nationaldragter. Og danskerne tog vikingehjelme på. Det var lidt fesent ikke at have en nationaldragt, men vi klarede den med hjelm, tatoveringer, hooliganhalstørklæder, og danske flag på neglene.

Først mødtes vi alle foran slottet og tog en masse billeder, bl. a. med vores dorm:

Chummies

Derefter gik vi ind i spisesalen, hvor vi fandt et bord at sidde ved og flagene kom ind. Alle andenårseleverne kom ind med deres flag, så jeg savnede Danneborg, men heldigvis er det der næste år. Vi spiste en ret typisk cafeteriamiddag, undtagen at den blev serveret anderledes. Efter middagen gik vi ned i student centeret, hvor vi fik udleveret to sangtekster (bl. a. Imagine med John Lennon), som vi sang, mens vi gik op til flagcirklen foran slottet. Der blev vi officielt UWC-elever. Det var et meget særligt øjeblik.

Efter den officielle velkomst tog vi endnu flere billeder og her er nogle af dem:

Scandinaverne: Vidar (Norge), Lara (Belgien/Sverige), Marte (Norge), Alvar (Finland), Juulia (Finland), Eirik (Norge), Pinja (Finland), Maria (Norge), Nash (Danmark), Ulrikke (Danmark) og jeg

Min dejlige rumbo, Madeine (Caymanøerne i Caribien)

Tomás (Chile), Ulrikke, Marte og jeg

Ulrikke, Yarin (Israel) og jeg

Saliou (Senegal), Ulrikke, Marte og jeg

Suting (Kina), Ulrikke og jeg

Countrymaaaates! Ulrikke og Nash

Marte, Aabhusan (Nepal) og jeg

Ulrikke, Razan (Sudan), Lara (Belgien/Sverige) og jeg

Kerim (Tyrkiet) og jeg

Juulia og jeg

Sandra, min wildernessleder (Tyskland) og jeg

Martes smukke, norske nationaldragt

Yarin (Israel), Stanley (England), Alisia (Italien) og jeg

Som nogle måske har hørt, har vi oversvømmelse herovre, så skolen er lige nu en ø, da alt regnen har samlet sig i floden (som plejede at være meget lille), der har oversvømmet vejene til skolen. Det er mere end 15 år siden, de sidst har oplevet noget ligende, så det er en særlig oplevelse. Især her i 'ørkenen'.

- Sofie

Trapper

Skolen ligger ret højt, og når man skal fra dorms'ene (hvor de fleste elever bor) og op på slottet for at spise, skal man bestige en helt utrolig masse trapper. Her er et billede af trapper, jeg bestiger mindst 4 gange om dagen:

Skolen består af slottet, hvor vi spiser, nogle gange vil komme til at have undervisning, og to dorms (Kozzy (Kosciusko) - drenge og Acon (Aconcagua) - piger),  hvor der bor cirka en fjerdedel af eleverne. Går man ned af trapperne, kommer man til The Fieldhouse, som et et fitnesscenter, hvor der er et dansestudio og en lille sportshal. Om aftenen spilles der tit boldspil. 

Fortsætter man ned af trapperne, når man til lower campus, hvor der er fire dorms. Det er Chum (Chumolungma) (hvor jeg bor), MB (Mount Blanc) - drenge, Kili (Kilimanjaro) - piger, Denali - drenge. Alle dorms er opkaldt efter det højeste punkt på hvert af Jordens kontinenter, undtagen Antarktis. Hvert dorm har to etager. Jeg bor på trejde etage. På stueetagen bor hvert dorms RT, som er vores 'kontaktlærer'. Min hedder Janet, og hun er super sød. 

Fortætter man forbi Chum og MB og drejer til højre, kan man komme ned til auditoriet, hvor der holdes en del forsamlinger. Vi har haft en masse workshops der og der vil også blive holdt Assemblys ugentligt, som en en salgs morgensamling, hvor folk kan fortælle om deres projekter og hvad de ellers har på hjerte. 

Der er også et meditationsrum, som hedder The Dawn Light Sanctuary. Det er en rund bygning, med spejlvinduer, så når solen skinner ind af dem, dannes der regnbuer på gulvet og væggene. Det er så smukt!

Jeg tror ikke, jeg får så meget tid til at blogge mere, da skolen i dag er startet, men jeg skal prøve

- Sofie

CAS - Creativitet, Action, Service

De sidste to dage på campus har stået i CAS-aktiviteternes tegn. Vi skal snart vælge vores ikke-faglige aktiviteter for første semester og vi har derfor haft en masse workshops.

CAS står for kreativitet, sport, og service (at hjælpe lokalsamfundet), og er en del af IB'en. Der er forskellige aktiviter som f. eks.: Dans, fodbold og andet sport under sportsaktiviterne. Der er også CE (Community Engagement - det er når man tager del i, og hjælper lokalsamfundet) og CEC (Constructive Engagement of Conflict - det er vigtigt at kunne løse en konflikt på den rigtige måde, når man bor sammen med folk fra hele verden. Udover at der opstår konflikter, som I alle andre sammenhænge, vil der også opstå konflikter, da mange forskellige kulturer og opfattelser af verden er repræsenteret. Derfor lærer vi, at løse konflikter konstruktivt og uden verbal eller fysisk vold). Derudover skal vi også tage del i aktiviteter på campus, som f. eks. the Campus Store eller Yearbook. I næste weekende skal min gruppe på Wilderness-tur, men det er også en aktivitet, man skal tage del i resten af semesteret.

Jeg har ikke helt bestemt mig for, hvilke aktiviteter, jeg vil vælge, men helt sikkert noget dans.

Her er alt vel!

Sofie

August Orientation

Jeg er nu ved enden af min anden dag her på UWC-USA! Vi ankom sent mandag, da vores fly fra Paris var forsinket, så vi missede vores fly til Albuquerque. Efter syv timer i Salt Lake City airport, to timers flytur til Albuquerque og to timers bustur ankom vi til campus kl. 03. Jeg blev ret overrasket over, at vores roomies var oppe og ude for at tage imod os. Min roomie hedder Madeleine og kommer fra Caymain Islands i Caribien. Hun er virkelig sød og gør alt for at få mig til at føle mig tilpas. Vi bor i Chum, det er et af de lower campus dorms, så jeg bor ikke på slottet, men skal bestige voldsomt mange trapper for at komme op til cafeteriaet for at spise. Trapperne er særligt hårde, da skolen ligger så højt oppe, så der er mindre ilt i luften og man er helt forpustet, når man når op til slottet. Slottet er meget smukt. Faktisk er det et gammelt hotel.

De første to uger har vi Orientation, hvor vi lærer hinanden, skolen, lærer og så videre at kende. Vi har ordnet praktiske ting som internet, IT, postbox (Jeg har derfor nu en adresse, så I er velkomne til at sende mig breve og pakker  til: Sofie Bak Nielsen, PO Box 296, Montezuma, NM, USA 87731). Vi har også har introduktion til IB'en og har placement tests, så lærerne kan se, hvor vi ligger i de forskellige fag. Jeg havde en test i engelsk og i matematik. De var ret svære, men det går nok - de betyder ikke noget. 

Det hele er super fedt. Alle folk er rigtig søde og imødekommende, men det kan også godt være en smule overvældende at møde nye mennesker hele tiden. Jeg er super glad for at være her og jeg er sikker på, at det bliver fantastisk. Desværre har jeg ikke rigtig fået taget nogen billeder, men jeg håber det kommer snart. 

Knus

Nu er det nu

Når det indlæg udgives befinder jeg mig højt, svævende over jorden. Både i sindet og rent fysisk. Jeg sidder i et fly, og læser søde breve fra mine skønne veninder. I sindet har jeg helt mistet jordforbindelsen! Jeg er på vej nu! Min mave summer af glade sommerfugle, der ligesom jeg, ser utrolig meget frem til den oplevelse jeg svæver mod. 

Efter en lang togtur, hvor vi forinden kørte omkring Brian og Christina i Viborg, for at sætte vores hund Emma af, og sige farvel til dem og Halfdan og Andrea, efter en hyggelig middag med Inge og Poul Arne, en meget kort nat på hotel og farvel i lufthavnen, sidder jeg nu i et flysæde højt over jorden. Jeg er på engang trist, for jeg kommer til at savne Danmark, min familie og mine venner helt vildt, men også glad, for jeg er på vej mod helt fantastiske oplevelser, der ikke kan opvejes af en smule savn. Jeg glæder mig.

- Sofie

Fyldte kufferter

Mine sidste dage som helt almindelig pige går hurtigt. På mandag kan jeg endelig kalde mig UWC-elev! Og jeg glæder mig helt vildt! Sådan helt, ubeskriveligt meget! Tænk at lille jeg bliver UWC'er lige om lidt!

Mine sidste dage går med at få de sidste ting klar og se venner og familie. Jeg pakker lidt hele tiden og flytter rundt i kufferterne så jeg kan få plads til mest muligt. Derfor ser gangen således ud i tiden: 

På søndag tager vi til København, da jeg skal flyve klokken syv mandag morgen. Og ih, hvor er det snart! Jeg glæder mig til at fortælle om mine oplevelser. 

Knus fra en glad lille Sof

Forberedelser

Efter jeg fik min velkomstpakke fra UWC-USA d. 17. juni (Jeps, en dejlig, dejlig fødselsdagsgave!!) var der pludselig en masse ting, jeg kunne begynde på. Vaccinationer, visum, flybilletter, online tilmelding, herunder fagvalg, lægeerklæring, forsikring og meget mere. Oven i det skulle jeg lige til fysikeksamen d. 18.-19., så det lagde lidt en dæmper på UWC-gøremål. Men efter en veloverstået fysikeksamen! kunne jeg ellers bare gå i gang.

Visum er som bekendt en tidskrævende størrelse. Først skulle et skema på ambassadens hjemmeside udfyldes og derefter skulle nogle gebyrer betales. så fik jeg bestilt en tid til interview på den amerikanske ambassade i København. Så var det ellers bare med at få fundet alverdens papirer, så de ville give mit et visum. (og der var mange!) I mandags, d. 15. juli, drog bedstemor og jeg så til København med tog (kl. 05:34!) og tog ud på ambassaden. Der var rimelig mange mennesker i kø, men ind kom jeg og ventede igen. Endelig var det min tur til at blive 'interviewet' - det gik forholdsvist hurtigt og det lød på damen bag skranken som om, at jeg ville få mit visum. Heldigvis - så et det også plads. Og visumet kom med posten her den anden dag!

Da jeg efter lidt tid fik min online tilmeldingspakke fra UWC-USA, kunne jeg også gå i gang med vaccinationer, lægeerklæring og tuberkulosetest. Og alt det andet, som jeg skule have gjort inden, jeg kunne indsende tilmeldingen. Det hele blev lidt stresset, da jeg skulle på overlevelsestur med nogle skønne piger fra tirsdag til torsdag, så til moster Inges reception og fredag formiddag rejse til Aarhus til introweekend med de andre UWC-elever, hvorefter jeg skulle videre på ATU Sommercamp med Ida, Anna og Sara, og derefter landsstævne 2013. Jeg kunne ikke rigtig nå det hele inden, men fik det første vaccinationer (av!) og lægeerklæringen. Desuden fik jeg også ordnet forsikring og valgt foreløbige fag, så jeg kunne indsende det meste inden deadlinen, d. 1. juli.

Introweekenden var super hyggelig. Jeg fik lært en masse andre UWC'ere at kende og fik svar på en masse spørgsmål, lærte at håndtere konflikter, der uvilkårligt vil opstå, når man bringer mennesker med vidt forskellige baggrunde sammen, på bedst mulige måde, fik styr på IB'en (bedre i det mindste) og hyggede mig en helt masse. Vi var på Frijsenborg Efterskole ved Hammel, og boede på rigtige efterskoleværelser med ægte sovesofa-senge, helt som på BS - det var lidt vemodigt. Vi spiste meget lækker mad og legede en masse sjove lege. Jeg følte at mit UWC-ophold kom meget tættere på - det begyndte lige pludselig at blive virkeligt. Nu kan jeg slet ikke vente til d. 19. august!

Jeg kom i går hjem fra nogle super hyggelige dage i sommerhus ved Hvalpsund med de skønneste BS-piger og i morgen skal jeg til læge og have sidste vaccination, så er jeg klar til at tage afsted (altså hvis ikke man tæller med, at jeg skal pakke hele mit skab ned i en kuffert - en mission der på forhånd er dømt til at mislykkes. Også selvom jeg har købt en kæmpe kuffert og må have 12 kg håndbagage)

På tirsdag skal jeg til København og mødes med min co-years, Ulrikke og Nashwan og de UWC-USA'ers som blev færdige i sommers, Frida, Malte og Bjørg - det bliver super spændende at høre endnu mere om skolen!

Knus Sofie

"2 år i udlandet - det er lige mig!"

En weekend jeg var hjemme fra Bjergnæs, havde jeg nyheder med! Jeg havde hørt om noget helt fantastisk. Søren fra mit elevholds storebror havde holdt et foredrag for eleverne på efterskolen om en særlig organisation. Jeg vidste godt, at reaktionen ville blive noget i retning af: "Sofie - det er  2 år! Det er meget, meget lang tid at være hjemmefra! Kan du klare det?" Men jeg var fanget af visionen, UWC's vision: At bringe unge sammen under uddannelse for at fremme forståelsen mellem kulturer og mennesker, for at sikre en fredelig fremtid. Og desuden ville to år i det fremmede jo blive en kæmpe oplevelse. Efter nogen overtalelse, tror jeg, jeg fik både bedstemor og bedstefar overbevist om, at det var en nogenlunde god idé. Eller blot at det ikke var en super dårlig én.

Så begyndte vi ellers at læse mere om det. UWC har tretten skoler rundt om i hele verden. Lige fra Norge til Swaziland i Afrika og Costa Rica til Hong Kong. På skolen bringes unge fra hele verden sammen i to år for at tage en IB, International Baccalaureate, de sidste to år af gymnasiet. Her udvikles helt specielle venskaber og knyttes stærke bånd. Langt de fleste elever er udvalgt af UWC's Nationalkommitéer verden. Elever med potentialer, både akademiske og sociale, tildeles stipendier, og netop her, blev det svært. For hvorfor skulle disse mennesker vælge mig? Lille mig blandt så mange andre kvalificerede. Men jeg var fast besluttet på at ansøge! Og det gjorde jeg.

Ansøgningsskemaet blev publiceret på UWC Danmarks hjemmeside i december og jeg begyndte lige så stille at udfylde det. I starten af februar sendte jeg det ind til Nationalkommitéen. Og begyndte ellers bare at krydse fingre. Da jeg en mandag sidst i februar fik en mail i skolen, turde jeg ikke at åben den. Flere timer skulle gå, for jeg turde dobbeltklikke på den lille linje på min computerskærm, hvor der stod UWC. Jeg blev så ubeskriveligt glad, da indholdet var positivt - jeg skulle til udvælgelsesdag i Aarhus! Første skridt på vejen mod at blive UWC-elev var taget! Det var en fantastisk lørdag, jeg tilbragte i Aarhus. Så mange inspirerende mennesker. Vi lavede en masse sjove workshops og havde hvert en kort samtale med to gamle UWC-elever om vores ansøgning. Da jeg sad i bilen på vej hjem, var jeg både helt sikker på, at det havde været den mest inspirerende og givende dag, og på den anden side mit sidste møde UWC som eventuelt kommende elev - jeg kunne ikke se, hvordan de skulle udvælge mig blandt så mange kvalificerede ansøgere, som jeg havde mødt. Men jeg håbede stadig. Og endnu en mandag lå en uåbnet mail og ventede på mig. Da jeg endelig fik den åbnet, blev jeg endnu mere glad end, da jeg åbnede den første mail fra UWC. Jeg skulle til samtale i Køenhavn! Derefter kom nerverne og ventetiden. Men mødet gik uden nervøsitet, men da mailen med svar tikkede ind, var jeg sikker på, at de blot ville sige tak for en god samtale, men at de desværre ikke havde udvalgt mig. Men det havde de! De havde indstillet mig til et ophold på UWC-USA! Jeg fattede det slet ikke. Jeg skulle til USA og ikke bare til USA, men på UWC! Det var så fantastisk!

Afrejsedagen kommer kun nærmere - 34 dage for at være helt præcis.

Hvis du har lyst til at læse mere om UWC, kan hjemmeside hjælpe: uwc.dk

Hilsen Sofie

Ventetid

Ventetiden er lang. Nu er der omkring 80 dage (hvis jeg skal afsted omkring d. 19. august) til, jeg lander i det varme New Mexico, USA

Hver dag går jeg og venter på, at velkomstpakken finder sin vej til min dør. Så kan jeg endelig komme i gang med visum, vaccinationer, flybilletter og så videre. 

Ulrikke, Nashwan, som jeg skal rejse med, og jeg har aftalt at rejse sammen. Men flybilletterne kan jo ikke bestilles før, vi har den præcise afrejsedato.  

Det var bare lidt om ventetid, som der jo heldigvis kun bliver mindre af

Hilsen Sofie

UWC-blog

Jeg har oprettet denne blog om mit UWC-ophold, så min familie og venner kan følge med i mit liv, mens jeg er i USA. Andre er selvfølgelig også velkomne til at læse med.

Jeg vil skrive om mine oplevelser på skolen, men også om UWC og ansøgningsprocessen.

Flere indlæg kommer snart.

Hilsen Sofie