Hold da fast, hvor sker der meget!
I denne weekend var alle førsteårseleverne på CEC Retreat, hvor vi tog til Santa Fe og havde en masse sjove workshops om konflikthåndtering og andre eventuelle problemer. Jeg havde en super sjov weekend, og nød at komme lidt af campus. Lørdag aften fik vi hver $10, og så gik vi ud for at spise. Det var så lækkert! Vi holdt ellers til i Warehouse 21, som er en ungdomsklub. Det var super fedt!
Alle workshopsene var super interessante, blandt andet havde vi en om samtaler i gruppe, hvor vi skulle debatere og bevæge os efter, hvem vi var enige med. en anden workshop var små cirkler, hvor vi snakkede om forskellige emner alt efter, hvilken cirkel vi valgte. Min cirkel var super god. Det meget følelsesladet, men det var så rart at vide, at andre har det på samme måde som en selv.
Min country mate Ulrikke, Marte (Norge) og jeg fandt en super lækker café med den bedste chai latte! Søndag morgen stod vi tidligt op og gik derhen for at spise morgenmad. Det var så lækkert!
D. 26. oktober er der END show på skolen. END står for European National Day og vi er igang med forberedelser til det hele store show og middag. Gennem hele ugen før, vil der være diskussioner om livet i Europa, fortællinger og alt europæisk, vi ellers finder på. Det er ved at være ret stressende, da der er super meget at lave og skole oveni, men der er kun END hvert andet år, så det her er min eneste chance for at være med i et Cultural Show. Og jeg tror det bliver vildt fedt!
Travle hilsner
Sofie
Ingen kommentarer:
Send en kommentar