Efter jeg fik min velkomstpakke fra UWC-USA d. 17. juni (Jeps, en dejlig, dejlig fødselsdagsgave!!) var der pludselig en masse ting, jeg kunne begynde på. Vaccinationer, visum, flybilletter, online tilmelding, herunder fagvalg, lægeerklæring, forsikring og meget mere. Oven i det skulle jeg lige til fysikeksamen d. 18.-19., så det lagde lidt en dæmper på UWC-gøremål. Men efter en veloverstået fysikeksamen! kunne jeg ellers bare gå i gang.
Visum er som bekendt en tidskrævende størrelse. Først skulle et skema på ambassadens hjemmeside udfyldes og derefter skulle nogle gebyrer betales. så fik jeg bestilt en tid til interview på den amerikanske ambassade i København. Så var det ellers bare med at få fundet alverdens papirer, så de ville give mit et visum. (og der var mange!) I mandags, d. 15. juli, drog bedstemor og jeg så til København med tog (kl. 05:34!) og tog ud på ambassaden. Der var rimelig mange mennesker i kø, men ind kom jeg og ventede igen. Endelig var det min tur til at blive 'interviewet' - det gik forholdsvist hurtigt og det lød på damen bag skranken som om, at jeg ville få mit visum. Heldigvis - så et det også plads. Og visumet kom med posten her den anden dag!
Da jeg efter lidt tid fik min online tilmeldingspakke fra UWC-USA, kunne jeg også gå i gang med vaccinationer, lægeerklæring og tuberkulosetest. Og alt det andet, som jeg skule have gjort inden, jeg kunne indsende tilmeldingen. Det hele blev lidt stresset, da jeg skulle på overlevelsestur med nogle skønne piger fra tirsdag til torsdag, så til moster Inges reception og fredag formiddag rejse til Aarhus til introweekend med de andre UWC-elever, hvorefter jeg skulle videre på ATU Sommercamp med Ida, Anna og Sara, og derefter landsstævne 2013. Jeg kunne ikke rigtig nå det hele inden, men fik det første vaccinationer (av!) og lægeerklæringen. Desuden fik jeg også ordnet forsikring og valgt foreløbige fag, så jeg kunne indsende det meste inden deadlinen, d. 1. juli.
Introweekenden var super hyggelig. Jeg fik lært en masse andre UWC'ere at kende og fik svar på en masse spørgsmål, lærte at håndtere konflikter, der uvilkårligt vil opstå, når man bringer mennesker med vidt forskellige baggrunde sammen, på bedst mulige måde, fik styr på IB'en (bedre i det mindste) og hyggede mig en helt masse. Vi var på Frijsenborg Efterskole ved Hammel, og boede på rigtige efterskoleværelser med ægte sovesofa-senge, helt som på BS - det var lidt vemodigt. Vi spiste meget lækker mad og legede en masse sjove lege. Jeg følte at mit UWC-ophold kom meget tættere på - det begyndte lige pludselig at blive virkeligt. Nu kan jeg slet ikke vente til d. 19. august!
Jeg kom i går hjem fra nogle super hyggelige dage i sommerhus ved Hvalpsund med de skønneste BS-piger og i morgen skal jeg til læge og have sidste vaccination, så er jeg klar til at tage afsted (altså hvis ikke man tæller med, at jeg skal pakke hele mit skab ned i en kuffert - en mission der på forhånd er dømt til at mislykkes. Også selvom jeg har købt en kæmpe kuffert og må have 12 kg håndbagage)
På tirsdag skal jeg til København og mødes med min co-years, Ulrikke og Nashwan og de UWC-USA'ers som blev færdige i sommers, Frida, Malte og Bjørg - det bliver super spændende at høre endnu mere om skolen!
Knus Sofie
torsdag den 25. juli 2013
tirsdag den 16. juli 2013
"2 år i udlandet - det er lige mig!"
En weekend jeg var hjemme fra Bjergnæs, havde jeg nyheder med! Jeg havde hørt om noget helt fantastisk. Søren fra mit elevholds storebror havde holdt et foredrag for eleverne på efterskolen om en særlig organisation. Jeg vidste godt, at reaktionen ville blive noget i retning af: "Sofie - det er 2 år! Det er meget, meget lang tid at være hjemmefra! Kan du klare det?" Men jeg var fanget af visionen, UWC's vision: At bringe unge sammen under uddannelse for at fremme forståelsen mellem kulturer og mennesker, for at sikre en fredelig fremtid. Og desuden ville to år i det fremmede jo blive en kæmpe oplevelse. Efter nogen overtalelse, tror jeg, jeg fik både bedstemor og bedstefar overbevist om, at det var en nogenlunde god idé. Eller blot at det ikke var en super dårlig én.
Så begyndte vi ellers at læse mere om det. UWC har tretten skoler rundt om i hele verden. Lige fra Norge til Swaziland i Afrika og Costa Rica til Hong Kong. På skolen bringes unge fra hele verden sammen i to år for at tage en IB, International Baccalaureate, de sidste to år af gymnasiet. Her udvikles helt specielle venskaber og knyttes stærke bånd. Langt de fleste elever er udvalgt af UWC's Nationalkommitéer verden. Elever med potentialer, både akademiske og sociale, tildeles stipendier, og netop her, blev det svært. For hvorfor skulle disse mennesker vælge mig? Lille mig blandt så mange andre kvalificerede. Men jeg var fast besluttet på at ansøge! Og det gjorde jeg.
Ansøgningsskemaet blev publiceret på UWC Danmarks hjemmeside i december og jeg begyndte lige så stille at udfylde det. I starten af februar sendte jeg det ind til Nationalkommitéen. Og begyndte ellers bare at krydse fingre. Da jeg en mandag sidst i februar fik en mail i skolen, turde jeg ikke at åben den. Flere timer skulle gå, for jeg turde dobbeltklikke på den lille linje på min computerskærm, hvor der stod UWC. Jeg blev så ubeskriveligt glad, da indholdet var positivt - jeg skulle til udvælgelsesdag i Aarhus! Første skridt på vejen mod at blive UWC-elev var taget! Det var en fantastisk lørdag, jeg tilbragte i Aarhus. Så mange inspirerende mennesker. Vi lavede en masse sjove workshops og havde hvert en kort samtale med to gamle UWC-elever om vores ansøgning. Da jeg sad i bilen på vej hjem, var jeg både helt sikker på, at det havde været den mest inspirerende og givende dag, og på den anden side mit sidste møde UWC som eventuelt kommende elev - jeg kunne ikke se, hvordan de skulle udvælge mig blandt så mange kvalificerede ansøgere, som jeg havde mødt. Men jeg håbede stadig. Og endnu en mandag lå en uåbnet mail og ventede på mig. Da jeg endelig fik den åbnet, blev jeg endnu mere glad end, da jeg åbnede den første mail fra UWC. Jeg skulle til samtale i Køenhavn! Derefter kom nerverne og ventetiden. Men mødet gik uden nervøsitet, men da mailen med svar tikkede ind, var jeg sikker på, at de blot ville sige tak for en god samtale, men at de desværre ikke havde udvalgt mig. Men det havde de! De havde indstillet mig til et ophold på UWC-USA! Jeg fattede det slet ikke. Jeg skulle til USA og ikke bare til USA, men på UWC! Det var så fantastisk!
Afrejsedagen kommer kun nærmere - 34 dage for at være helt præcis.
Hvis du har lyst til at læse mere om UWC, kan hjemmeside hjælpe: uwc.dk
Hilsen Sofie
Så begyndte vi ellers at læse mere om det. UWC har tretten skoler rundt om i hele verden. Lige fra Norge til Swaziland i Afrika og Costa Rica til Hong Kong. På skolen bringes unge fra hele verden sammen i to år for at tage en IB, International Baccalaureate, de sidste to år af gymnasiet. Her udvikles helt specielle venskaber og knyttes stærke bånd. Langt de fleste elever er udvalgt af UWC's Nationalkommitéer verden. Elever med potentialer, både akademiske og sociale, tildeles stipendier, og netop her, blev det svært. For hvorfor skulle disse mennesker vælge mig? Lille mig blandt så mange andre kvalificerede. Men jeg var fast besluttet på at ansøge! Og det gjorde jeg.
Ansøgningsskemaet blev publiceret på UWC Danmarks hjemmeside i december og jeg begyndte lige så stille at udfylde det. I starten af februar sendte jeg det ind til Nationalkommitéen. Og begyndte ellers bare at krydse fingre. Da jeg en mandag sidst i februar fik en mail i skolen, turde jeg ikke at åben den. Flere timer skulle gå, for jeg turde dobbeltklikke på den lille linje på min computerskærm, hvor der stod UWC. Jeg blev så ubeskriveligt glad, da indholdet var positivt - jeg skulle til udvælgelsesdag i Aarhus! Første skridt på vejen mod at blive UWC-elev var taget! Det var en fantastisk lørdag, jeg tilbragte i Aarhus. Så mange inspirerende mennesker. Vi lavede en masse sjove workshops og havde hvert en kort samtale med to gamle UWC-elever om vores ansøgning. Da jeg sad i bilen på vej hjem, var jeg både helt sikker på, at det havde været den mest inspirerende og givende dag, og på den anden side mit sidste møde UWC som eventuelt kommende elev - jeg kunne ikke se, hvordan de skulle udvælge mig blandt så mange kvalificerede ansøgere, som jeg havde mødt. Men jeg håbede stadig. Og endnu en mandag lå en uåbnet mail og ventede på mig. Da jeg endelig fik den åbnet, blev jeg endnu mere glad end, da jeg åbnede den første mail fra UWC. Jeg skulle til samtale i Køenhavn! Derefter kom nerverne og ventetiden. Men mødet gik uden nervøsitet, men da mailen med svar tikkede ind, var jeg sikker på, at de blot ville sige tak for en god samtale, men at de desværre ikke havde udvalgt mig. Men det havde de! De havde indstillet mig til et ophold på UWC-USA! Jeg fattede det slet ikke. Jeg skulle til USA og ikke bare til USA, men på UWC! Det var så fantastisk!
Afrejsedagen kommer kun nærmere - 34 dage for at være helt præcis.
Hvis du har lyst til at læse mere om UWC, kan hjemmeside hjælpe: uwc.dk
Hilsen Sofie
Abonner på:
Opslag (Atom)