"2 år i udlandet - det er lige mig!"

En weekend jeg var hjemme fra Bjergnæs, havde jeg nyheder med! Jeg havde hørt om noget helt fantastisk. Søren fra mit elevholds storebror havde holdt et foredrag for eleverne på efterskolen om en særlig organisation. Jeg vidste godt, at reaktionen ville blive noget i retning af: "Sofie - det er  2 år! Det er meget, meget lang tid at være hjemmefra! Kan du klare det?" Men jeg var fanget af visionen, UWC's vision: At bringe unge sammen under uddannelse for at fremme forståelsen mellem kulturer og mennesker, for at sikre en fredelig fremtid. Og desuden ville to år i det fremmede jo blive en kæmpe oplevelse. Efter nogen overtalelse, tror jeg, jeg fik både bedstemor og bedstefar overbevist om, at det var en nogenlunde god idé. Eller blot at det ikke var en super dårlig én.

Så begyndte vi ellers at læse mere om det. UWC har tretten skoler rundt om i hele verden. Lige fra Norge til Swaziland i Afrika og Costa Rica til Hong Kong. På skolen bringes unge fra hele verden sammen i to år for at tage en IB, International Baccalaureate, de sidste to år af gymnasiet. Her udvikles helt specielle venskaber og knyttes stærke bånd. Langt de fleste elever er udvalgt af UWC's Nationalkommitéer verden. Elever med potentialer, både akademiske og sociale, tildeles stipendier, og netop her, blev det svært. For hvorfor skulle disse mennesker vælge mig? Lille mig blandt så mange andre kvalificerede. Men jeg var fast besluttet på at ansøge! Og det gjorde jeg.

Ansøgningsskemaet blev publiceret på UWC Danmarks hjemmeside i december og jeg begyndte lige så stille at udfylde det. I starten af februar sendte jeg det ind til Nationalkommitéen. Og begyndte ellers bare at krydse fingre. Da jeg en mandag sidst i februar fik en mail i skolen, turde jeg ikke at åben den. Flere timer skulle gå, for jeg turde dobbeltklikke på den lille linje på min computerskærm, hvor der stod UWC. Jeg blev så ubeskriveligt glad, da indholdet var positivt - jeg skulle til udvælgelsesdag i Aarhus! Første skridt på vejen mod at blive UWC-elev var taget! Det var en fantastisk lørdag, jeg tilbragte i Aarhus. Så mange inspirerende mennesker. Vi lavede en masse sjove workshops og havde hvert en kort samtale med to gamle UWC-elever om vores ansøgning. Da jeg sad i bilen på vej hjem, var jeg både helt sikker på, at det havde været den mest inspirerende og givende dag, og på den anden side mit sidste møde UWC som eventuelt kommende elev - jeg kunne ikke se, hvordan de skulle udvælge mig blandt så mange kvalificerede ansøgere, som jeg havde mødt. Men jeg håbede stadig. Og endnu en mandag lå en uåbnet mail og ventede på mig. Da jeg endelig fik den åbnet, blev jeg endnu mere glad end, da jeg åbnede den første mail fra UWC. Jeg skulle til samtale i Køenhavn! Derefter kom nerverne og ventetiden. Men mødet gik uden nervøsitet, men da mailen med svar tikkede ind, var jeg sikker på, at de blot ville sige tak for en god samtale, men at de desværre ikke havde udvalgt mig. Men det havde de! De havde indstillet mig til et ophold på UWC-USA! Jeg fattede det slet ikke. Jeg skulle til USA og ikke bare til USA, men på UWC! Det var så fantastisk!

Afrejsedagen kommer kun nærmere - 34 dage for at være helt præcis.

Hvis du har lyst til at læse mere om UWC, kan hjemmeside hjælpe: uwc.dk

Hilsen Sofie