Danmark

Det underligt som man bliver patriotisk på UWC. Jeg har aldrig været særlig nationalistisk eller sat særligt pris på det at være dansk og den kultur, der hører med, men her er det anderledes. Jeg tænker, det er fordi, alle ikke har særlig mange fra deres egen kultur og nationalitet, men det er stadig mærkeligt, at man bliver helt begejstret, når Danmark bliver nævnt. Jeg har aldrig sat så meget pris på rugbrød, som jeg gør nu. Selv Ulrikkes (min countrymate) dåseleverpostej smager fantastisk. I denne weekend har vi haft besøg af Rune, som blev student på Alantic College i Wales i 2012, og som også var med på vores introcamp i sommers. Han er på rejse i USA. Han har blaffet fra Alaska, og har oplevet vildt mange spændende ting.

Nu er vi så langt i første semester, at der er færre dage til jeg lander i Kastrup end jeg har tilbragt her - det er virkelig mærkeligt! Jeg kan godt mærke, at jeg er begyndt at savne Danmark mere og mere. Jeg elsker at være her, men jeg savner også at være hjemme, for skolen er ikke helt som et hjem endnu, selvom det bliver det for de fleste, når de stopper efter to år. Jeg savner rugbrød, frikadeller og luftfugtighed, men mest af alt min familie og venner! Intet er så frustrerende som at skype og ikke kunne give et kram. Men jeg er så glad for at høre fra jer alle en gang i mellem! Hvis der er nogen, der har lyst modtager jeg gerne en hilsen:

Sofie Bak Nielsen
PO Box 296
Montezuma, NM 87731
USA

Det var bare lige en kort update efter en uge med foredrag om amerikansk krigsførelse i Santa Fe, kvartalskarakterer, 8 km løb i bjergene bag skolen (spørg om det var hårdt!), og hvad der ellers foregår af skønne sager på UWC.

Knus og kram
Sofie